SIGMA SWIM CAMP 2015

 
Tak for 3 skønne uger i sommeren 2014 med 240 glade børn, vi glæder os til næste år. Vi åbner for tilmelding den 1. marts 2015 KL 10.00 
 
Igen i 2015 tilbyder vi Sigma Swim Camp:
 
Uge 27 
Uge 28
Uge 32
  
Max 80 deltagere pr uge. Pris er igen i år kr. 1.350,- pr. barn. pr uge (5 dage). Tilmelding åbner som sædvanligt 1. marts kl 10.00. Barnet behøver ikke være medlem af svømmeklubben for at deltage. Opret blot en profil på forsiden for at tilmelde. Der bliver normalt hurtigt udsolgt, så vær klar.
 
Sigma Swim Camp giver rig mulighed for at teste dine svømmefærdigheder samt dygtiggøre dig i løbet af ugen. Vi har hele svømmehallen til rådighed og dermed bliver der masser af vandtid til alle. Du kommer i vandet 2 gange om dagen (pånær 1 dag, hvor der er arrangeret udflugt!), og når du ikke er i vandet bliver der arrangeret alle mulige sjove lege, spillet bold, skattejagt mv.
 
Sigma Swim Camp er alletiders alternativ til SFO i sommerferien, og super godt hvis man har svært ved at nå et almindeligt sæsonsvømmehold samtidig med de mange andre aktiviteter der er i ugens løb i skoleåret. På en camp uge, har du chancen for lige at få det skub der skal til, for at blive helt tryg ved vand og blive en endnu dygtigere svømmer. Trænerne vil gøre alt for at du får en sjov og spændende uge. Der vil i ugens løb også blive sat fokus på livredning.
 
Alle 5 dage møder du om morgenen mellem 8.30-8.45 og dagen slutter om eftermiddagen kl. 15.30. Du skal hver dag medbringe en stor madpakke, da der bruges en hel del energi i løbet af dagen! Vi har desværre ikke et køleskab til opbevaring! Der bliver også mulighed for at købe mad fra Cafe Grundtvig. 
 

Alle 3 uger vil finde sted i Birkerød Idrætscenter og i Birkerød Svømmehal. Der vil være plads til følgende niveauer:

  • Meget rutinerede svømmere (Haj, Delfin) 
  • Øvede svømmere (Søløve)
  • Let øvede, der kan svømme en bane ad gangen (Guldfisk)
  • Begyndere der endnu ikke har lært at svømme, men skal være vand tilvænnede (Haletudse). 
ALDER: 7-11 år
  • man skal være fyldt 7 år inden sommerferien for at kunne være med, dog i uge 28 er det i orden at være 6 år, barnet skal blot blive 7 i indeværende år.
  • er du lidt ældre end 11 år og stadig gerne vil deltage er du velkommen, du skal selvfølgelig bare være opmærksom på at du kan komme på hold med nogen der er yngre.
Prisen er inkl. goodiebag og t-shirt, samt frugt og kage hver dag.
 
Sigma Swim Birkerød har arrangeret Aqua Camp i rigtigt mange år og har bygget det op fra at være 20 børn i 1 uge, til nu at være 80 børn i alle 3 uger. Med så mange deltagende børn er der naturligvis også rigtig mange trænere. Det er meget populært blandt klubbens trænere, at deltage fordi det altid er en super hyggelig uge.
 
Frokost:
Der er mulighed for at tilkøbe frokost til alle dagene fra Café Grundtvig, som holder til i Birkerød Idrætscenter. Maden er sund og lækker og vil være buffet de dage vi er på idrætscentret. De dage vi evt er på tur, vil det være enten en sandwich eller pastasalat. Prisen i 2015 er kr. 279,- for buffet alle dage. Læs mere om 2015 frokost tilbud her. I år er der frokost tilmelding direkte til Grundtvig. Alle spørgsmål vedrørende frokost, bedes henvendt direkte til Cafe Grundtvig. Kontaktinfo ses under linket om frokost.
 
Vi ser frem til at kunne tage imod en masse glade og forventningsfulde børn i sommeren 2015.
 
Tilmelding er mulig fra den 1. marts 2015 kl. 10.00. Det direkte link til tilmelding kommer her inden tilmeldingen åbner - kan benyttes fra 1. marts kl. 10.00 - rul ned og find din Sigma Swim Camp uge
 
LINK til 2015 tilmelding her
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram